GRATIS LEVERING VED KØB OVER 3.000 KR. OG 14 DAGES RETURRET

ALTID HÅNDPLUKKET UDVALG
KUN STYLISTENS FAVORITTER
FIND DIN STYLINGPAKKE HER
EFTERSPURGTE BRANDS

Møbelpleje - Forlæng dine møblers levetid

Møbelpleje

Forlæng dine møblers levetid ved at behandle dem korrekt.

Når du får dine møbler hjem, bør du nøje læse brugsanvisning eller andet medfølgende materiale godt igennem. Leveres møblet u-samlet, bør samleanvisningen altid følges nøje. Samlinger bør kontrolleres efter lidt brug for at et sikre et solidt og holdbart resultat. Vi anbefaler, at man med jævne mellemrum efterspænder skruer, da materialerne over tid kan give sig og skruer derved kan risikere at løsnes. Pas på ikke at bruge mere kraft end nødvendigt, da eksempelvis trærammer kan slå revner eller flække, hvis du skruer for hårdt. Vi anbefaler altid, at du følger den plejevejledning, der eventuelt måtte følge med et produkt.

Ofte er møblerne sammensat af flere materialer, der kræver forskellig behandling. Nedenfor finder du en liste med de mest almindelige materialer, der er benyttet i vores produkter. Har du spørgsmål til vores produkter, er du velkommen til at kontakte Kundeservice her
 

Rengøringsmidler

Uanset hvilket materiale produkterne er lavet af, anbefaler vi altid, at du bruger den mildeste form for rengøringsmetode, der kan klare opgaven.

Pas på med at bruge skrappe midler som indeholder ukendte opløsningsmidler, skurekremer samt skuresvampe/børster m.m., da det oftest efterlader endnu grimmere pletter/ridser/mærker end den du i første omgang forsøgte at fjerne.

Vi anbefaler gerne fiberklude og eftertørring med en ren og tør bomuldsklud. Brug altid rene klude. Mange gange er det nok at benytte en tynd opløsning med universal rengøring, brun sæbe, sæbespåner eller almindelig klar eddike i en blanding 1 til 10. Brug mindst mulig væde på et godt slidt viskestykke – det kan ofte gøre underværker. 
 

Sollys

Solen kan være hård og nådesløs for vores møbler. Der er stort set ingen organiske materialer, der kan tåle at stå i direkte sollys over længere tid, uden at det påvirker overfladen. De fleste materialer kan blive udtørret og afbleget af solen. Vi anbefaler derfor at man overvejer, hvor man stiller sine møbler eller hvordan man kan skåne dem mod direkte sollys. Eksempelvis kan havestuer, udestuer og rum med store vinduespartier være særligt hårde ved materialerne, da solen kan blive særlig "bagende" her. Gardiner og markiser kan især være effektive til at afhjælpe problemerne, når solen er på sit højeste. 
 

Fugt

Forhøjet fugtighed er aldrig godt i boliger. Næsten alle materialer kan få fugtskader i form fx jordslået hed, råd eller rust. Vær særlig opmærksom på mulige fugtproblemer på udsatte steder i din bolig, som fx i udestuer, kældre, baderum osv. 
 

Varme/Kulde

Varierer temperaturen meget, så påvirker det også de fleste materialer på flere måder. Træ kan slå sig ved skiftende temperaturer og deraf følgende udsving i luftfugtigheden. MDF kan begynde at boble og gå fra hinanden, da materialet er sammensat med lim, der ikke tåler, alt for store temperatursvingninger. Husk at både varme og kulde kan give problemer. Vi anbefaler at man altid holder en minimumstemperatur på 10 grader.

Følg altid kun den plejevejledning, der måtte følge med produktet fra producenten. Hvis din vare ikke er leveret med specifikke anvisninger for produktpleje, kan du normalt følge almene plejeråd. Her har vi samlet en række generelle plejeråd*, der normalt vil være fornuftige at følge vedrørende forskellige materialetyper.  
 

·       Tekstiler

·       Læder

·       MDF/laminat/finer

·       Stål/metal/jern

·       Lakerede overflader

·       Ubehandlet træ

·       Glas/keramik

·       Akryl/plastik

·       Polyrattan

·       Natur rattan

·       Marmor/granit/kompositsten

 

*) Bemærk venligst, at du har det fulde ansvar for at vurdere generelle pleje- og behandlingsråd fra situation til situation. Det betyder, at du til enhver tid selv har det fulde ansvar for alle behandlinger, du måtte udsætte dine møbler/varer for, og at Elm Living ikke kan gøres erstatningspligtig, når/hvis der opstår skader eller funktionssvigt som følge den pleje/behandling, vi måtte have anbefalet her på generel basis og som du selv har udført. I teksterne elmliving.dk er der alene om alment udbredte ”gode råd”, som i mange tilfælde (dog ikke alle) vil kunne have en positiv og ønsket effekt på gængse typer problemer. 
 

Tekstiler

Generelt om pleje af tekstiler:

Støvsug tekstiler med blød børste med jævne mellemrum. De fleste boligtekstiler er imprægneret fra ny. Husk derfor at med tiden vil den daglige brug slide den imprægnering af, som i starten har kunnet sikre en delvis vand- og snavsafvisning. Det kan være en god ide at efterimprægnere tekstilet allerede ved anskaffelse og herefter fx én gang om året. Dette vil kunne forlænge tekstilets levetid og det vil se rent og nyt ud i længere tid.

Skulle der opstå pletter på dine boligtekstiler, kan du normalt klare mindre pletter ved ganske enkelt at tørre tekstilet af med en hårdt opvredet klud. Vær dog meget forsigtig med ikke at bruge for meget vand. Brug ikke sulfo, men hellere en speciel tekstilrens beregnet til formålet. Har du ikke et sådant, er det bedre blot at bruge rent vand på en ren, hård opvredet klud (bomuld eller mikrofiber). Vær altid forsigtig med at "gnubbe", da al form for mekanisk slid kan ændre overfladen på materialet og derved fx også ændre farven og strukturen på materialet. Når du har bearbejdet pletten, er det vigtigt at stoffet er fuldstændig tørt, inden det evt. efterbehandles eller tages i brug igen. Tør gerne den våde plet med en hårtørrer, såfremt produktet tåler varmegraden.

Lav om muligt altid en lille plet-fjerne-prøve på et sted på møblet som ikke er synlig. Tekstilrenseprodukter bruges almindeligvis således (følg altid brugsanvisningen på det enkelte produkt): Kom tekstilrenseproduktet på pletten og lade det trække lidt og så dup efter med en opvredet klud. Gentag øvelsen til pletten er væk. Brug aldrig andre typer kemikalier, da det kan gøre mere skade en gavn og få den oprindelige plet til at synes langt værre, end hvis du blot havde ladet pletten være.

Sådan fjerner du forskellige pletter på tekstil:

•    Indtørret pletter fjernet bedst ved forsigtigt at skrabe på pletten. Brug gerne en sløv kniv eller genstand. Herefter støvsuges partiklerne op. 

•    Spildte væsker fjernes hurtigst muligt med en absorberende ren klud. 

•    Ikke fedtholdige fjernes ved forsigtigt at duppe på pletten med varmt vand på en fnugfri klud eller opvredet svamp. Start altid fra plettens yderkant og arbejd dig ind mod midten. 

•    Fedtholdige pletter fjernes med at brug egnede pletfjerningsmidler. Vi anbefaler at man laver en test på et ikke synligt sted først, for at se hvordan tekstilet reagerer. 
    

Læder:

Læder er nemt at holde, men behandling samt vedligeholdelse er forskellig alt efter hvilken type læder der er tale om. Læder reagere meget kraftigt på stærkt sollys, så tænk dig godt om hvor du evt. placerer din nye lædersofa. Sollyset for hurtigt læderet til at blegne og miste glans. Undgå også at stille lædermøblet tæt på varmekilder som, radiatorer og brændeovne.

Vi anbefaler derfor at du behandler læderet med læder pleje 1-2 gange i året eller efter behov. Ellers er læder et meget taknemmeligt materiale og du kan altid tørre læderet af med en fugtig hårdt opvredet klud eller støvsuge det med en blød børste. Du kan med fordel selv lave din egen læderskumpleje ved at piske 1/2 dl sæbespåner med 2 liter kogende vand til du får en mælkehvid skummende masse og spånerne er helt opløst. Brug gerne miljømærkede sæbespåner, som er fremstillet af naturlige vegetabilske fedtstoffer, uden parfume og andre tilsætningsstoffer.

Når væsken er faldet til stuetemperatur, skal skummet dyppes og masseres forsigtigt i små cirklende bevægelser på læderet med en blød børste eller svamp. Opsug derefter den overflødige væske med en tør og ren bomuldsklud. Det er ikke meningen at fugten skal trække ned i læderet. Når læderet er tørt, så efterbehandles fladen med læderfedt, så læderet bliver mere modstandsdygtigt og føles blødere. 

De forskellig lædertyper og dets kvaliteter:

•    Anilin læder er det tætteste du kommer på naturlig læder. Læderet er gennemfarvet, men ikke overfladebehandlet, hvilket gør det meget sårbart overfor fx fedt og spild og vanskeligt at rengøre. Læderet er meget blødt men ikke specielt praktisk og vil med tiden få patina i takt med det slid, pletter og rander som læderet bliver udsat for. Læderet har meget let ved at falme og udtørre.


•    Semi-anilin læder er indfarvet og behandlet med et dæklag, der gør læderet mere slidstærkt og nemmere at rengøre. Semi-anilin læder kan se lidt ”kunstigt” ud og har ikke den samme bøde overflade som anilin læder. Til gengæld er det nemmere at vedligeholde og mere praktisk. Nogle møbler er kombineret med anilin på sider af møblet og semi-anilin læder på siddeflader, for et mere slidstærkt resultat.


•    Dæk farvet læder er dækket med farve, så læderstrukturen er delvis uklar, men til gengæld meget praktisk. Læderet modstår de fleste brugspåvirkninger og er særdeles nemt at rengøre og vedligeholde og holder sit udseende.


•    Ruskind eller russpalt læder er hudens kødside og ru på begge sider. Det tåler børstning og støvsugning. Ruskindet kan blive slidt med tiden og den ru overflade kn slidses glat. 


•    ”Halv læder” er en efterligning af ægte læder der kan være lavet af spaltet læder eller læderrester, der bliver påhæftet et underlag og får en plastoverflade (fx polyuretan) med læderlook. Det er meget rengøringsvenligt og tåler alle rengøringsmidler. Halv læder anvendes ofte på bagsiden af lædersofaer, da det er billigere materiale end ægte læder. Halvlæder er følsom over for varme og kan slå sprækker ved udtørring. 

 

MDF/laminat/finer:

Laminat er et hårdført materiale der tåler at blive brugt i dagligdagen. Laminatfladen rengøres med en hårdt opvredet ren blød klud og varmt vand. Brug aldrig skuremidler eller skuresvampe, da det vil ødelægge overfladen og efterlade ridse-mærker. Pas på at laminatet ikke står vådt eller fugtigt over længere tid, især i samlingerne, hvor limen kan begynde at opløse sig. Det samme kan ske hvis produktet står i direkte sollys over længere tid. Vær forsigtig med at bruge sulfo, da det kan efterlade en "fedtet" overflade. Pletter kan fjernes med lige dele vand og klorin, men være forsigtig at det ikke kommer i kontakt med andre materialer, der måske ikke kan tåle at komme i berøring med klorin. Rødvin, blæk, rødbedesaft eller anden stærk frugtfarve bør fjernes hurtigst muligt, for at undgå misfarvning. Laminat tåler ikke varme, så stil din tekande på en bordskåner, så undgår du at overfladen får brændemærker.

Da finér er "ægte" træ der er limet på MDF, så har hver finér sig eget unikke præg og der vil forekomme farveforskelle og nuancer i træet afhængig af, hvor meget eller hvor lidt lys finéren får. 

Sådan fjerner du forskellige pletter på laminat:

•    Spritbaserede pletter fjernes bedst med sprit.  

•    Fedt, olie og tusch mærker m.v. fjernes med acetone, fortynder eller rensebenzin. 

•    Blyantstreger fjernes med hviskelæder.

Når pletterne er fjernet med kemikalier, så er det vigtigt at overfladen efterrengøres og vi anbefaler at man bruger en hårdt opvredet klud i varmt vand og eftertørrer med ren klud for bedste resultat. 
 

Stål/metal/jern:

Stål, metal og jern er et meget slidstærkt og let at vedligeholde. Materialerne tørres af med en hårdt opvredet blød klud evt. med sæbevand. Efter tør gerne med en tør bomuldsklud, så der ikke bliver efterlader vaskestriber. Brug aldrig skuresvampe eller lignende, da det ødelægge overfalden og efterlade grimme mærker.

Sådan fjerner du forskellige pletter på stål/metal/jern:

Pletter kan fjernes ved forsigtigt at dyppe en tør klud i sprit og hvis det ikke er tilstrækkeligt, så gør samme manøvre med rensebenzin. På stål kan småridser fjernes med en slibesvamp der er beregnet til formålet. Styg altid med stålets sliberetning.

 

Lakeret overflader:

Lak er meget taknemligt materiale, da lakken netop beskytter det underliggende materiale, produktet er lavet af. Rengør lakken med opvredet blød klud og brug aldrig skuresvampe eller lignende, da det kan efterlade mærker.

 

Ubehandlet træ:

Da det ubehandlede træ er et organisk materiale, er det hermed også mere udsat for at suge væsker til sig. Hvis du fx spilder rødvin på noget ubehandlet træ, så trænger det hurtigt ned i træet og her bliver hurtig en varig plet, hvis du ikke er hurtig nok til at tørre op. Ubehandlet træ rengøres daglig med en sæbespåneblanding. Det giver en meget tynd hinde på træet og gør det nemmere at holde rent. Eller så kan man også bruge et opvredet klud.

 

Glas/keramik:

Glas og keramik rengøres med en fugtig opvredet klud og eftertørres med an anden tør klud. Brug evt. et godt brugt bomuldshviskestykke der ikke fnuller til at tørre efter med, så bliver glasset skinnende rent. Der findes midler til keramik.

 

Akryl/plastik:

Plastik og akryl rengøres med en hårdt opvredet klud og evt. et mildere rengøringsmiddel. Som de fleste andre materialer, kan plastik godt blive solskadet af at stå i direkte sollys og tørre ud og dermed slå spækker i overfladen. Undgå også at stille dit akrylmøbel op ad fx en radiator, da det også er følsomt over for varme.

 

Natur rattan

Natur rattan er en græsart, der med sine egenskaber er let at forme, dampe og bøje. Rattan er massivt og ikke som bambus, der er hult og har let ved at flække. Natur rattan er et slidstærkt og til dels modstandsdygtig over for varme, kulde, fugt og temperatursvingninger. Rattan egner sig ikke til udendørs brug i Skandinavien, da fugten med tiden vil ødelægge bindinger. Du kan godt stille dine rattan møbler på overdækkede terrasser og altaner. Rattan rengøres med en mild sæbe og hvis materialet mister sin glans, kan det efterbehandles med møbelolie uden tilsat farve.

 

Polyrattan:

Polyrattan er en plast efterligning af natur rattan. Polyrattan er nok det med taknemmelige materiale vi har, da det netop er produceret til at kunne tåle vind og vejr. Polyrattan tåler at stå ude året rundt uden at det hverken mister glans eller farve. Polyrattan er stort set vedligeholdelsesfrit, men kan rengøres med sæbevand og klud eller blød langhåret børste.

 

Marmor/granit/kompositsten:

Rengøres med en fugtig hårdt opvredet klud og eftertørres med en tør klud, så der ikke kommer striber. Du kan evt. vride kluden op med en neutral sæbe og marmor reagerer bedst på en pH-værdi omkring 7. Marmor tåler kun meget let base/syre (ph fra 4-10). Brug aldrig kemikalier på granit eller produkter med syreholdige væsker. Vær forsigtig med at spilde væsker som kaffe, te, vin og alkohol i almindelighed, da det kan forårsage permanent misfarvning. Brug derfor gerne bordskånere hvis du fx skal sidde sammen med vennerne og drikke drinks. Dersom du alligevel for spildt på din marmorfalde, så tør væsken op hurtigt muligt.

Copyright © 2023 | Elm Living