Freja er en af Malerifabrikkens dygtige kunstnere, som har designet maleriet og hun udtaler; ”Fra naturens og hverdagens indtryk samles inspirationen, og kommer til udtryk i malerier som ofte er bygget op omkring kompositioner af firkanter - rum og små tidslommer til at forsvinde i, drømme i, og fordybe sig i. Farvernes eget liv, penselstrøgenes lethed og rustikke kontraster skaber dybde og tilfører malerierne et æstetisk islæt af ro og balance. Maleriet har siden 1990 været en fast bestanddel af mit liv. Som autodidakt kunstner har vækst, udvikling, bevægelse og eksperiment været nøgleordene for de motiver som former sig på lærredet i dag, sammenholdt med flere kunstskole ophold”. Freja er født i 1969.
Malerierne fra Malerifabrikken er malet på et krydsvævet lærred af meget høj kvalitet. Lærredet er opspændt på en 4 cm tyk blindramme der er lavet af fyrretræ. Farven på malerierne vil holde i mange år frem, da malingen der anvendes er med et højt indhold af pigment. Kvaliteten reflekteres i samspillet mellem valg af materialer, teknikker og kunstnernes magiske kunnen og kærlighed for at transformere dette til kunst. Kunstneren har sat deres præg på hvert enkelt maleri med deres egen kunstneriske udtryk, hvorfor detaljer i maleriet kan variere i forhold til originalen. Malerifabrikken er et dansk firma i med samarbejde med egne dygtige kunstnere designer og udvikler moderne kunst af høj kvalitet. Malerifabrikken blev etableret i 2000.
Maleriet fås i flere størrelser og mål er opgivet i Bredde x højde.